Kontakt os på Mobil/SMS +45 4026 7224 (altid åben) henrik@willesen.dk Aftal tid til et besøg i vores showroom/udstilling

Granit fliser

Granit som natursten findes rundt om i verden i mange forskellige kvaliteter. Vores granit sortiment strækker sig prismæssigt lige fra det billigere til den dyrere ende. Du kan på vort lager i Sønderborg, se vores brede udvalg af granit fliser i mange størrelser. Hos Willesen Import A/S levere vi granit fliser i hele landet samt Norden. 

Har du spørgsmål til valg af fliser, vedligeholdelse eller lignende, så er du til enhver tid velkommen til at kontakte os. 

Granit findes naturligt overalt i verden og er et meget populært valg, når man har brug for et tidløst udtryk som samtidig er meget holdbart. Granit fliser er stort set uopslidelige, kræver ingen særlig vedligeholdelse og tåler de fleste rengøringsmidler.

Vores granit fliser fås i flere forskellige farver og kvaliteter, men fælles for dem alle er, at de efterlader en smuk overflade, uanset hvilket indendørs rum, de benyttes i. Fliserne kan uden problemer anvendes til gulv og vægge i både opholdsrum samt badeværelser og bryggers.

Hvilken type granit flise, du skal vælge, afhænger både af din indretningsstil og hvor i din bolig, fliserne skal anvendes.

Granit fliser med forskellige overflader

De smukke granit fliser fås med 3 forskellige overflader: Blank, mat og brændt/børstet. De blanke fliser er især oplagte til vådrum, da de er nemme at rengøre. De kan dog også anvendes i husets øvrige rum, hvor den næsten spejlagtige overflade giver et eksklusivt udtryk.

De matslebne fliser er især oplagte at benytte i stue og køkken, hvor de efterlader et blødt og roligt udseende, samtidig med at de er relativt skridsikre.

De samme gælder de brændte og børstede granit fliser, som stadig er skridsikre og jævne i overfladen, men samtidig har lidt mere struktur, som efterlader et mere rustikt udtryk.

Kontakt os på telefon 40 26 77 24, hvis du har spørgsmål omkring vores granitfliser, ønsker at komme forbi vores showroom eller gerne vil bestille. Du er også velkommen til at sende en mail til henrik@willesen.dk